Aftensmad Frokost Opskrifter

Lækker blomkålspizza med pesto og salat

28. juni 2017

Hej venner.

Som lovet, får i en masse lækre opskrifter i denne uge. I dag står den på blomkålspizza. Mange af jer har måske allerede prøvet det og for nogle, er det måske helt nyt. Det smager fantastisk og minder utrolig meget om en normal pizza. MEN med mindre kalorier og så får man mange gram grøntsager ind, da hele bunden jo er af blomkål.
Jeg har lavet den lidt på slum, så mærk efter og fornem hvornår i synes den har fået den rigtige konsistens. Pizzaen her kan både laves glutenfri, vegetarisk og vegansk. Denne version er vegetarisk.

Ingredienser (2 personer)
– 1,5 æg (1 helt og så hviden fra nr 2)
– 1/3 – 1/2 blomkålshoved
– 1-2 spsk mel (jeg brugte hvedemel, men alt kan bruges)
– 40-50 gram parmesanost
– Lidt salt
Topping  kan være lige hvad du har lyst til. Jeg plejer at lave mine med:
– 1 rødløg
– 2-3 spsk grøn pesto
– Tomater
– lidt parmesanost
– salat ved siden af

Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft
2. Riv blomkålen fint. Enten på et rivejern eller i en minihakker/foodprocessor
3. Tilsæt blomkål, mel, æg, ost og salt i en skål og rør rundt til massen er fast
4. Put pagepapir på en bageplade og smør dejen i et tyndt lag ud på bagepladen
5. Sæt i ovnen i  20 minutter
6. Tag den ud og smør pesto og ost ud på pizzaen (Evt også rødløg og tomater)
7. Sæt den i ovnen igen i 20 minutter, til kanterne er sprøde
8. Hvis du ikke allerede har toppet med rødløg og tomater, så skal de på nu
9. Server med en salat ved siden af

Velbekomme 🙂 

Kalorier: 610 i hele pizzaen

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar